Undveg hjort og røg i asfalten
Arkiv
En 57-årig mand forulykkede fredag aften 22. juli klokken 21.52 på sin motorcykel, oplyser vagtchef Ole Eckholdt fra Sydøstjyllands Politi.
Manden kom kørende ad Vejle Landevej i Fredericia med en hastighed af cirka 80 kilometer i timen, da en hjort pludselig sprang ud på vejen foran ham. Den 57-årige undgik at ramme hjorten, men mistede herredømmet over motorcyklen og styrtede.
Der skete kun materiel skade ved ulykken.