Hadsten angriber stærkt i årets Rallyshow
Det traditionsrige løb indenfor dansk rallysport finder sted den 12. august
For 38. år i træk afholdes Birch/Tvilum Rallyshow i Fårvang midt mellem Viborg og Århus.
Og det bliver et løb, som også i år får lokal deltagelse. Hadsten bliver godt repræsenteret i året Birch/Tvilum Rallyshow.
Esben Hegelund har i flere år kæmpet med om sejren til løbet. Og det gør han også i år, hvor han er blandt favoritterne. Ligesom sidste år starter han med en Skoda Fabia R5. Sidste år blev det til en tredjeplads i generalklassementet. Dengang var det hans første løb i den tjekkiske fabriksracer, men siden har han kørt adskillige løb i den og vundet flere sejre. Så måske er hans første sejr i Birch / Tvilum Rallyshow på vej?
Flere Hadsten-kørere
Men det er ikke kun blandt de hurtige firhjulstrukne biler, at Favrskov-kører kæmper med om pokalerne.
Søren Rosenlund Jensen kæmper med om pokalerne i klassen for rallybilerne op til 1,6 liters, mens Søren Bøgeskov og Per Andersen kæmper om sejren i klassen for de historiske biler. De kører i henholdsvis en Volvo 240 Turbo og en Triumph TR7 V8.
Birch/Tvilum Rallyshow er et kompakt arrangement, der byder på masser af oplevelser.
Det hele starter 12. august klokken 17.00 i Fårvang.