Oplev polske land-arbejdere
Der er liv i polakhuset
I weekenderne hen over sommeren summer det af liv i Polakhuset ved Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup i Auning, når en gruppe frivillige genskaber landarbejderlivet som for 100 år siden. De viser landarbejderfamiliens liv med blandt andet arbejdet i haven, madlavning, rengøring, reparation af tøj og redskaber, hvor publikum kan komme og tage del i gøremålene.
Der er sikkert også lidt godt at smage på i gryden eller friskplukkede bær fra haven. Helt sikkert er der Rich's kaffe på kanden til de kaffetørstige.
Polakhuset er en arbejderbolig på Gl. Estrup. Huset hedder sådan, fordi det i perioder har været beboet af polske landarbejderfamilier.
Siden 1950'erne har huset stået ubeboet, men det blev i 2010 renoveret og ført tilbage til sit oprindelige udseende. I huset findes både en lejlighed, der er indrettet som en landarbejderbolig i 1915, og en typisk bolig for en landarbejderfamilie anno 1930.
Man kan besøge det levende Polakhus alle weekender kl. 12-16 i ugerne 26-31.
logy