Fortsæt til indhold

"Man bliver rask og dansk af kolonihaven"

Kolonihaven er mere end planter, hygge, en hilsen over hækken og lange sommeraftener. Den er også medicin for krop og sjæl, og så bliver man dansk

Samfund
Jesper Kappel

Skovbrynet, Paradisvej, Grønningen og Slap-a-vej - alle navne i en verden med sit helt eget liv, og hvor selve verden er roden - ikke til alt ondt, men derimod til alt godt. Denne verden bliver til medicin, hygge, grønsager, lange sommeraftener med naboen og den bliver også til danskhed, når det er allerbedst.
De fire navne er vejnavne i Haveforeningen Bjerget, der ligger lige ved Oppe Sundby i udkanten af Frederiksund. Her har Lokalavisens udsendte sneget sig ind for at se, hvad man får ud af at have et lille stykke jord med masser af grønt og et kolonihavehus på maksimum 30 kvadratmeter.
Man skal ikke mange meter ned af Paradisvej, før man får det første svar:
"Da jeg blev pensionist i 1996, sad jeg bare foran computeren det meste af dagen, og det kunne min krop ikke klare. Derfor købte vi denne have i 2001, og ja så har vi været her lige siden," siger Benny Skovgaard, der har kolonihaven sammen med sin kone.
Tiden i haven bliver brugt til at passe på kroppen og dyrke grønsager i den helt store stil i drivhuset.
"Jeg har seks agurkeplanter, og indtil nu har jeg i år haft 150 agurker. Normalt får jeg omkring 500 i løbet af en sæson. Nu må vi se, hvordan det går, for vejret har jo været rimelig koldt i lidt over en måned," fortæller Benny Skovgård og ser over på tomatplanterne og siger:
"Ja normalt ville jeg jo på det her tidspunkt have masser af røde tomater, men jeg har ikke haft en eneste. Det er igen vejret, der er skyld i det," sukker Benny Skovgaard.

Bruge hænderne

Naboen til Benny hedder Kent Madsen og har rundet de 77 år. Han og konen har haft stedet siden 2010, og han har sørme nået at være formand for haveforeningen. Det store projekt i år er, at der skal bygges en stor terrasse af træ.
"Jeg kan altså godt lide at bruge mine hænder. Jeg er udlært smed men har i rigtig mange år haft chefstillinger på virksomheder," fortæller Kent Madsen.
Kolonihaven blev købt, da han og konen flyttede i lejlighed. Så savnede de et sted at være og et sted, hvor de kunne få ro i sjælen og se på noget smukt.
"Prøv at se en udsigt, vi har her fra huset," siger Kent Madsen og slår ud med begge arme og ser ud over markerne, der er på den anden sige af togskinnerne.
"Da jeg var formand, forsøgte vi at få lov til at overnatte herude. Men det ville Frederikssund Kommune ikke give lov til. Deres argumenter for at sige nej var svage, men nej blev det," siger Kent Madsen og fortsætter med at bygge den nye terrasse.
Der er mange grunde til at have en kolonihave. Mange er bidt af en gal blomst og skal have blomster over alt, mens andre vil have grønsager i hele kolonihaven. Det er specielt de unge i Haveforeningen Bjerget, der dyrker grønsager.

Kent Madsen er ved at lave en stor terrasse ud fra sit kolonihavehus. Han elsker at bruge hænderne.

Bliver dansk

Masser af grønsager finder du også helt nede for enden af Slap-a-vej helt nede ved togskinnerne. Her bor Mustafa Isik sammen med konen Ayse Isik. Hun er inde i haven for at sørge for at grøntsagsafdelingen har det godt, mens Mustafa Isik er i gang med at slå græs for naboen.
"Ja hun er væk i nogle dage. Så jeg har lovet at klippe græsset," siger han. For ham og konen og deres familie er stedet blevet til et samlingspunkt i hverdagen.
"Vi har to døtre, og de er gift og har fået børn. De kommer her ud i weekender, og så er vi sammen hele familien," fortæller Mustafa Isik og fortsætter:
"Kolonihaven har gjort os danske. Det er helt sikkert," siger han.
Han og konen kom til Danmark i 1970 som gæstearbejdere, og de har haft arbejde lige siden, fortæller han.
"I 23 år arbejdede jeg hos Hindgaul i Måløv. Og derefter arbejdede jeg hos nogle bilforhandlere, men jeg fik dårligt hjerte og en blodprop, så jeg måtte gå på efterløn. Til efteråret går min kone også på efterløn. Vi har stedet her, så vi kan komme ud, og så jeg kan røre mig. Det synes min krop godt om," fortæller Mustafa Isik med et smil på læben.
Familien føler sig dansk, men selvfølgelig er Tyrkiet en stor del af dem. De forsøger at besøge landet hvert år. Derfor ser de på det, der sker i Tyrkiet lige nu, med stor bekymring.
"Vi lever i en moderne verden. Hvorfor er det så, at det her sker i Tyrkiet og resten af Mellemøsten? Hvorfor bliver de ikke klogere? Det forstår jeg ikke," siger Mustafa Isik.

Mustafa Isik og konen Ayse Isik kom til Danmark i 1970 som gæstearbejdere. Deres kolonihavehus har fået dem til virkelig at føle sig som danskere.
Blomster og grønsager. Det vælter op af jorden i Haveforeningen Bjerget.