Fortsæt til indhold

700 til havnekoncert med de tunge drenge

Samfund
Arkiv

Næsten 700 tilhørere kom frem på alle bænkerækker til en havnekoncert med med jazz og sømandsviser.
De 4 musikere fra ”Den tunge Trio & De ekstra Pund” kom rundt om med mange kendte og populære sangskatte. De 700 havnekoncert-gæster havde en god tørvejrsaften, og nød at kunne synge med.
Trioen Poul Erik Hansen, Mogens Hrab og den lokale Tonny Sølvsten havde publikum i deres hule hånd med deres gode humør og musikalske livsglæde.
”De tunge Drenge” havde taget deres ekstra pund med, og det var den altid humørfyldte og meget folkekære H. C. Vartenberg fra Østjysk Musikforsyning. Han spillede op på mange måder, og fyldte scenen ud med alle pundene.
-dietz