Fortsæt til indhold

Smukfest med i udfordring til sangskrivere

Skriv hittet om og vind en masse penge, lyder opfordringen fra P4 og Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017

Samfund
Arkiv

Hver dag mellem 10 og 12 i P4-programmet Formiddag på 4'eren hyldes en række danske musikere ved at deres største hits gentænkes.
Det sker i den nationale sangkonkurrence Rethink the Hit, der gik i luften 18. april og slutter 27. maj. Konkurrencen er åben for alle.

15 kendte danske kunstnere har stillet et af deres hit til rådighed og givet lov til, at de må blive nyfortolket.

P4-lytterne stemmer

Konceptet er udviklet i samarbejde med Smukfest i Skanderborg og Promus, produktionscenteret for rytmisk musik i Aarhus. Deltagerne kan indsende bidrag på Aarhus 2017s hjemmeside indtil 11. maj.

I konkurrencens to sidste uger udvælges de bedste bidrag af et dommerpanel, hvorefter Formiddag på 4'erens lyttere kan stemme på deres yndlingsfortolkning på Aarhus 2017s hjemmeside og vinde en lytterpræmie. Den findes ved lodtrækning blandt alle afgivne stemmer.

De tre indsendte sange med flest stemmer vinder henholdsvis 25.000 kroner og et karrierevejledningsforløb hos Promus til vinderen, 15.000 kroner til andenpladsen og 10.000 kroner til tredjepladsen.