Gratis sundhedstjek i trivselscafé
Arkiv
Det boligsociale kontor i Horsens, Bo Trivsel, står bag et nyt gratis tilbud, der især henvender sig til beboere i almennyttige boliger. Det er en trivselscafé, hvor du kan komme til at tale med en sygeplejerske, få et gratis sundhedstjek og en fortrolig samtale med en psykolog, jobkonsulent, læge eller familieterapeut.
Der er ingen tidsbestilling eller registrering af hvem, der kommer i caféen, og der vil ifølge Bo trivsel altid være kaffe på kanden og en uformel stemning i caféen, som man finder i Søndergien, Axelborg Torv 1, Horsens.
Trivselscaféen åbner mandag 13. juni klokken 11-13, hvor du kan møde nogle af de fagpersoner, der vil hjælpe dig til bedre trivsel og sundhed.