Tilbage til sommerspil efter 16 års fravær
38-årige Louise Juul fra Juelsminde vender tilbage til Palsgaard Sommerspil i rollen som Svetlana Sergievsky
Det er en lokalkendt kvinde, der har en af hovedrollerne i årets Palsgaard Sommerspils opførelse af 'Chess'.
Som 22-årig spillede Louise Juul fra Bjerre ved Juelsminde hovedrollen som Eliza i 'My Fair Lady', og i denne tid kan man opleve sangerinden i rollen som dronningen Svetlana Sergievsky i 'Chess'.
Så der er tale om et comback på hjemmebane.
“Der giver et lille sus i maven, hver gang jeg ser parken og dens omgivelser. Det er som at komme hjem, og det er en helt speciel oplevelse,” siger hun.
Louise Juul bor i dag i Aarhus og arbejder i Silkeborg som gymnasielærer.
Efter 16 år er der sket en del ændringer med sommerspillet.
“Det er blevet mere moderne og professionelt, og der er flere kræfter udefra end første gang, jeg var med. Det er en fin udvikling,” siger Louise Juul og tilføjer:
“Jeg synes, 'Chess' er velkomponeret med nogle fine sange. Jeg er mest med i balladerne 'Someone Else's Story' og 'I Know Him So Well' og kommer sent ind i stykket, men fylder til gengæld en del efter det.”
Op til premieren er der blevet øvet hver eneste dag, nogle gange op til tolv timer.
Derfor er Juelsminde-pigen også sikker på, at 'Chess' nok skal blive en succes.
“Jeg har store forventninger. 'Chess' er en rigtig fed musical, og vi har et dygtigt hold, synes jeg,”