Som uafbrudt HD-streaming af Netflix i 100 døgn
Smukfest har udviklet sig til en vild datafest i bøgeskoven, oplyser teleselskabet 3
Der er fuldt tryk på mobiltrafikken i Skanderborgs bøgeskov under. Siden festivalens start til fredag morgen klokken 9.00 er der gået hele 7,5 TB data gennem teleselskabet 3's netværk.
Det svarer til uafbrudt HD-streaming af Netflix i 100 døgn. Der blev sendt og modtaget 7,2 TB data på hele Smukfest sidste år.
3 forventer, at kunderne på Smukfest slår sidste års rekord og har derfor opgraderet og udbygget netværket på dette års Smukfest med syv mobile master, hvoraf fire af dem udgøres af antenneanlæg, der er ophængt i bøgeskovens træer for at være så tæt på brugerne som muligt.
På nuværende tidspunkt har 3's kunder på Smukfest allerede brugt 80 procent mere data i forhold til samme tidspunkt sidste år.
Hos 3 er man godt tilfredse med den leverede dækning og kapacitet på festivalen.
”Smukfest er i fuld gang, og der er allerede fuld knald på vores netværk. Det er fantastisk at se det høje forbrug af data, eftersom Smukfest er en dækningsmæssig udfordring, fordi det hele foregår i et kuperet terræn med mange træer," sigerStefan Ring Støhrmann, der er ansvarlig for 3's netværksopsætning på festivalen.
"Og resultatet taler for sig selv, når man ser på det høje data forbrug på festivalen. Det bliver spændende at se, hvor højt forbruget ender med at lyde, når festivalen slutter på søndag."
-bo