Sommerferie - så spiller vi da basketball på camp
DGI og HEI Basketball har rekordmange med til basket i denne uge
De drømmer om 80 deltagere, men i år er rammerne sprængt.
“Ja, vi har 84 deltagere, det er bare så godt,” lyder det fra headcoach på HEI-basketballcampen gennem flere år, Peder Linnet.
Han og et team af hjælpetrænere tog mandag morgen imod de mange boldglade unge i Skæring-hallen, unge fra hele Østjylland.
“Jeg har før spillet fodbold, nu spiller jeg basketball. Det er den helt rigtige sport for mig,” siger Frej, der til daglig spiller i Lystrup.
Populære camps
Lene Jørgensen fra DGI Basket Østjylland pakker t-shirts ud til de mange trænere i mødelokalet bag hallen.
Hun ser en stigende interesse for basketsporten i denne tid. DGI står bag hele 30 camps i 2016.
“Vi ser nye spillere helt op til 13 års alderen, men der bliver også gjort en stor indsats i skolernes SFO for at skabe interesse for basketball,” siger Lene Jørgensen, som også passer mail og telefon, når forældre bliver i tvivl om ungen er tilmeldt frokosten eller gerne vil fortælle om specielle forhold vedrørende barnet.
“Basketball er blevet så populært, tror jeg, fordi du kan spille en og en, to og to hjemme i haven eller skolen.