De puster luft i Smukfest-madrasserne
Smukfest har indgået et samarbejde med Cystisk Fibrose Foreningen, som på søndag på campingpladserne KærligHeden og Holst samt på tirsdag på campingpladsen Føla puster luftmadrasser op for, som de selv siger en ”flad” 20'er.
Udover at hjælpe de mange festivalgæster godt på vej til en god festival, er det målet at samle penge ind til blandt andet forskning i den meget sjældne og kroniske sygdom Cystisk Fibrose.
”Det er anden gang der er mulighed for at få pustet luftmadrassen op på festivalen, og så støtter man samtidig et godt formål. Cystisk Fibrose er oftest i medierne kendt for at lungerne hurtigere end normalt bliver slidt op på grund af det seje slim som patienter med Cystisk Fibrose har i kroppen. Netop derfor synes vi, at ideen med at puste luftmadrasser op for et beskedent beløb på smukkeste vis afspejler, hvor værdifuld luft egentlig er,” udtaler Jimmi Jahn Kraglund, repræsentant fra Cystisk Fibrose Foreningen i en pressemeddelelse.
-logy