Fortsæt til indhold

Viby-elever vinder for pap-krykker

Samfund
Arkiv

Studerende fra Erhvervsakademi Aarhus i Viby har vundet otte ud af 12 pladser ved regionsmesterskabet i entreprenørskab og er nu klar til DM. Holdet bag bæredygtige pap-krykker løb med førstepladsen.
Konceptet, som de fire vinderstuderende Morten Keil, Mads Reinholdt, Kasper Tindbæk og Mathias Snejstrup står bag, går ud på at give hospitalerne et billigere og mere bæredygtigt alternativ til aluminiumskrykker. De coatede, vandafvisende papkrykker, der laves af bæredygtigt genbrugspap, vil kunne smides væk efter brug. Hospitalerne skal dermed ikke bruge tid og penge på at reparere og desinficere krykker eller rykke for krykker, der ikke afleveres tilbage efter brug.
De fire elever, som går på professionsbachelor-uddannelsen i innovation og entrepreneurship, kalder sig for 'Danish Cardboard Tech'. De vandt 10.000 kroner og en plads ved DM i entreprenørskab 30. maj. /CSJ