Fortsæt til indhold

Ny vej skal hjælpe Aarhus N-virksomheder

En helt ny forbindelsesvej mellem Hedeager og Dusager skal løsne op for trafikken i det omkringliggende område, hvor en række større virksomheder er placeret i det nordlige Aarhus

Samfund
Arkiv

Dusager er en blind vej, som i dag kun kan tilgås via den meget trafikerede Brendstrupgårdsvej i Aarhus Nord.
Særligt i myldretidstrafikken, hvor virksomhedernes mange medarbejdere skal til og fra arbejde, giver det trafikale udfordringer.

Alternativ indgang

Den nye forbindelsesvej forbedrer forholdene markant ved at give trafikanter en alternativ indgang til Dusager via Paludan Müllers Vej. Forventningen er, at den nye vej vil skabe større spredning af trafikken og forkorte rejsetiden for de mange trafikanter i området.

Klar til oktober

Etableringen af den nye vej mellem Hedeager og Dusager begynder i næste uge, og vejen er klar til at blive taget i brug til oktober. Trafikken i området vil være upåvirket, mens arbejdet står på, oplyser Aarhus Kommune.
-ksa