Fortsæt til indhold

Aarhus hylder sine OL-deltagere

Gæster på Dokk1 vil i de kommende uger møde de lokale OL-deltagere

Samfund
Arkiv

Mens de Olympiske Lege i Rio løber af stablen, er det muligt for besøgende på DOKK1 at møde de aarhusianske idrætsudøvere, som er med ved OL. For mens de kæmper for guld til Aarhus og Danmark, bliver de hyldet med en fotoudstilling på DOKK1.
“Aarhus er stærkt repræsenteret ved OL i Rio. Jeg vil gerne med udstillingen på Dokk1 give byens støtte til deltagerne, som er gode ambassadører for Aarhus og Danmark. Jeg håber, at udstillingerne får de mange besøgende på Dokk1 til at krydse fingre for og forhåbentligt juble sammen med deltagerne,” siger rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune, Rabih Azad-Ahmad.
OL-deltagerne har det til fælles, at de enten bor, træner i Aarhus eller stiller op for en aarhusiansk klub. Atleterne er fotograferet af Das Büro for DIF og Team Danmark, inden afrejsen til Rio, oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse/JK