Fortsæt til indhold

Hils på Ruhullah - din Spar-købmand i Skanderborg

For en uge siden tog købmand Ruhullah Niazi afsked med det gamle "Spar" skilt. Fremover er det hans navn, der står på facaden

Samfund
Arkiv

Hvordan er det nu lige, det udtales? Er det Ru-HUL-lah eller er det RU-hul-lah? Skal du have hjælpe til udtalen, så vil Spar-købmand Ruhullah Niazi hellere end gerne give et lynlursus.

Natten til lørdag 30. april røg det gamle Spar-skilt ned fra facaden på butikken i Højvang Centret. I stedet står der nu Ruhullah, der hvor der førhen stod Spar.
Det er et led i relanceringen af Spar, og årsagen er simpel: Ruhullah er den lokale Spar købmand, og han vil gerne være på fornavn med sine kunder.
Ruhullah blev en del af Spar Skanderborg i februar 2015. Han har arbejdet i kæden, Dagrofa, i mere end 10 år og har en fortid som købmand i Superbest og Eurospar i Tønder.
Han er flyttet med sin familie til Skanderborg for bedst muligt at kunne integrere sig lokalt og skabe relationer til kunderne.
Ruhullah lægger nemlig vægt på at være synlig i lokalsamfundet. Som erhvervsdrivende i byen mener han, at han har et socialt ansvar for lige netop det. Og det er præcis det, der er butikkens drivkraft.
"Spar Skanderborg har det seneste halvandet år kunnet bryste sig af en positiv udvikling. Med nye tiltag og de rigtige visioner er butikken nået langt på kort tid," fortæller han i en pressemeddelelse til Lokalavisen.
- bo