Hvem skal have Arkitekturprisen
Traditionen tro sætter Skanderborg Kommune igen i år fokus på arkitekturen og tildeler Arkitekturprisen til en bygning eller anlæg af høj arkitektonisk kvalitet.
Skanderborg Kommune inviterer derfor alle, der har et bud på, hvem der skal vinde Arkitekturpris 2016, til at indstille gode byggerier.
Prisuddeling i efteråret
Arkitekturprisen tildeles indenfor et bredt felt af kategorier: al nybyggeri (inklusiv enfamiliehuse), tilbygninger, renoveringer, by- og landskabsmæssige anlæg og bæredygtige eller godt integrerede klimaløsninger. Det eneste krav er, at bygningen eller anlægget skal være færdiggjort året inden, det vil sige i 2015.
Forslag til nomineringer indsendes med fotos og en kort beskrivelse af projektet senest 31. august til arkitekturpris@skanderborg.dk.
Efter tidsfristen er udløbet og der er fundet egnede nomineringer vil Skanderborg Kommune ved et arrangement i efteråret kåre vinderne med prisuddeling og præsentere deres byggeri. jesl