Fortsæt til indhold

Kvinde snød sig til guldarmbånd til 17.200 kroner Skulle 'lige hente penge' og så var armbåndet væk

Samfund
Kian Johansen

Personalet i smykkebutikken Anytime i Hadsten Centret i Hadsten blev onsdag snydt af tricktyve. En udenlandsk mand og kvinde kiggede på forskellige armbånd og på et tidspunkt havde de bestemt sig, men skulle så lige hente nogle penge, hvorefter de forsvandt fra stedet. Kort tid herefter opdagede personalet, at der manglede et 14 karat guldarmbånd til en værdi af 17.200 kroner. Det fortæller Østjyllands Politi i politirapporten. Tyveriet er anmeldt klokken 17.17. De to beskrives som værende: A: mand, arabisk af udseende, ca. 30 år, ca. 180 cm høj,almindelig af bygning, iført rød/hvid Tshirt og hvid kasket, B: kvinde, arabisk af udseende, ca. 25 år, ca. 165 cm høj,tynd og med lang sort hår og iført mørkt tøj. Har du på gerningstidspunktet set de pågældende eller har du oplysninger iøvrigt bedes du kontakte politiet på 114.