Charlie går alene rundt i Vestsaharas sandørken

Flere tusinde kilometer har 28-årige Charlie Uldahl Christensen nu lagt bag sig til fods, siden han for over et år siden startede sin gåtur fra Torvet hjemme i trygge Esbjerg med GPS-pilen sat mod Tanzania i Afrika.
Målet er at få samlet nok penge sammen på sin vej til fods, så landsbyen Lengasti i Tanzania kan få en ordentlig vandforsyning. Som det er nu, er de lokale i landsbyen nemlig nødt til at gå 19 kilometer for at få rent drikkevand, og det vil den godhjertede esbjergenser gerne ændre på med hvad, der må betegnes som noget af en rask gåtur.
Charlie Uldahl Christensens sko har nu endelig sat sine aftryk på afrikansk jord, da Lokalavisen Esbjerg fanger ham på en halvdårlig telefonforbindelse, imens han befinder sig godt inde i den marokkanske ørken på Afrikas vestkyst.
Her er han lige stået op, da telefonen på avisen hjemme i Esbjerg efter flere forsøg får oprettet en nogenlunde forbindelse til Charlie.
“Her er dejligt. Jeg nyder at vågne op et nyt sted hver dag. Det er nok ikke noget, som alle mennesker ville synes er særlig morsomt, men jeg elsker den her livsstil,” fortæller han, imens han ligger i en hængekøje, som han selv har sat op i et gammelt og forladt pariserhjul godt gemt i den tilsandede ørken og i den afrikanske varme.
“Det er helt specielt at ligge her og tænke og bare nyde stilheden og de tanker, den sætter i gang, inden jeg skal ud at nå dagens opgaver,” lyder det lettere filosofisk fra ham.

Menneskerne er gæstfrie

Flere måneder har Charlie Uldahl Christensen nu tilbragt i Afrika, hvor han er nået til Dakhla, der er en del af Marokko i Vestsahara.
På sin vej ned igennem Europa til Afrika har Charlie Uldahl Christensen derfor mødt en del mennesker fra mange forskellige kulturer, hvilket passer ham rigtig godt.
“Jeg er meget interesseret i menneskers forskelligheder fra kultur til kultur. Jeg har oplevet en kæmpe stor personlig udvikling på den her tur indtil videre, og jeg kan ikke forestille mig, at jeg ville have lært ligeså meget på et universitet,” fortæller han.
Flere steder har den esbjergensiske filantrop mødt stor hjælpsomhed og gæstfrihed fra de besøgte landes indbyggere.
“Jeg møder flere, der bare inviterer mig hjem i deres huse til middag eller en overnatning. Folk er generelt meget venlige,” fortæller han.
Undervejs på sin tur til Lengasti er Charlie rundt til radiostationer, tv-stationer og aviser for at skabe omtale omkring sin rejse, så flere vil være med til at støtte hans vandprojekt. På den måde opdager de lokale i byerne, han besøger, at han er der, og det interesserer flere af de lokale.
”Folk sms'er eller emailer til mig, fordi de har læst om mig i en artikel eller hørt mig i den lokale radio, og flere kører ud til mig i vejkanten med ting og sager,” fortæller han.
Men på trods af, at Charlie er gået 100 procent ind på projektet, så er det svært for ham at nå alt det, han gerne vil nå på et døgn.
”Min største udfordring er at få tid nok. Udover at jeg skal gå, så skal jeg også finde et sted at lave min camp, lave mad og alt det administrative med at rejse penge til vandprojektet. Det er et tidskrævende arbejde, så jeg arbejder næsten hele tiden.”
Han regner med, at det vil komme til at koste omkring 420.000 dollars at få projektet ført ud i livet. Så det er ikke småpenge, der skal samles sammen på den over 18.000 kilometer lange gåtur.

Et personligt eventyr

Det er en hård kamp, for det kræver både fysisk og psykisk arbejde at gå alene rundt det meste af tiden og samtidig forsøge at få overtalt sponsorer til at støtte projektet.
Men for Charlie er det ikke blot en filantropisk rejse, det er ligeså meget også et personligt eventyr.
“Jeg får en masse tid til at gå, hvor jeg kan pleje mine tanker. I morgen ligger jeg et nyt sted i sandørkenen og dagen efter et andet sted. Det her er en god måde for mig at studere forskellige kulturer, og det er et personligt eventyr, som jeg får en stor glæde ude af,” fortæller han og understreger samtidig, at han dog ikke ville gøre det, hvis det ikke var for at hjælpe andre.
Det er godt 15 måneder siden, at Charlie forlod Esbjerg og begav sig ud på sin vildeste gåtur nogensinde. Han havde regnet med, at det ville tage to et halvt år at nå frem til Lengasti, men som han selv udtrykker det, så er rejsen slet ikke tæt på at være ved vejs ende:
“Jeg tror faktisk, at jeg har to og et halvt år endnu.”
Du kan læse meget mere om Charlie og hans projekt på hjemmesiden Walkingforwater.dk