Legeskibet lægger til kaj i Horsens
Arkiv
Har du nogensinde prøvet sømands-Cross-Fit? Hvis ikke, så vær med, når Legeskibet lægger til kaj i Horsens. Aktiviteterne finder sted på Jernlageret på Horsens Havn fra 10.-15.august.
Legeskibet præsenterer en lang række aktiviteter tilknyttet en større installation på kajen med to specielt indrettede 20-fods containere.
Til 'Leg på kaj' kan man bl.a. opleve maritimt inspirerede fælleslege og fællesdans iscenesat af Legematroserne eller man kan udfordre sig ved den sjove klatre- og aktivitetsrute.
For de lidt mindre er der bevægelseslege på blødt underlag m.m. Legeskibet aktiverer alle aldersgrupper.
Læs mere og åbningstider på www.legeskibet.dk.