10 år som venner af Låsbyæblet
Arkiv
Foreningen Låsbyæblets Venner fejrer 10 års fødselsdag med fest på Låsby Forsamlingshus fredag 4. marts klokken 18, oplyser foreningens formand, Anni Kjeldsen.
Foreningen er kendt for diverse arrangementer som pode-kurser, Æble Event og Låsby's æblefestival. Endvidere brygges der cider på Låsbyæbler i det lille bryghus på Østerskovgård, ligesom man kan møde Låsbyæblets Venner til æbledag på Gl. Rye Mølle, AQUA i Silkeborg og det lille frilandsmuseum Høgdal i Salten Skov.