Fortsæt til indhold

Millionkontrakt i Novo Nordisks nye fabrik

Samfund
Arkiv

Teknikentreprenøren Caverion har underskrevet en aftale med medicinalvirksomheden Novo Nordisk A/S om at levere projektstyring af ventilationsanlægget på den fabrik, som Novo Nordisk er ved at bygge i Hillerød. Aftalen er på omkring 41 millioner kroner.
Fabrikken, som Novo Nordisk tog første spadestik til i november, skal fremstille medicin til behandling af diabetes og fedme. Fabrikken forventes at stå færdig i 2019 og skabe 450 nye arbejdspladser.