Aarhus skal sikre Ovartaci
Noget af det bedste ved Aarhus er, at det er en by, hvor vi giver plads til det skæve, ser muligheder i det anderledes og tør gøre tingene på nye måder.
Et af de bedste eksempler på denne Aarhus-ånd er museum Ovartaci, der igennem en årrække har spillet en central rolle i byens indsats for borgere, der af den ene eller anden grund er på kanten af livet.Museet formår på én gang at være en institution for, om og med udsatte borgere, der har behov for pædagogisk vejledning og støtte. På museet kan de arbejde, bidrage, udvikle sig og opbygge nye fællesskaber i en meningsfuld ramme, som ikke kan genskabes noget andet sted.
Samtidig formidler museet de historier, som ingen andre kan. Det er historier om mennesker med ondt i livet og om, hvordan vi igennem tiderne har behandlet psykisk syge. Historier, der er med til at afmystificere psykisk sygdom og skabe forståelse. Ingen andre kan løfte den formidlingsopgave med samme autenticitet eller præsentere unik kunst af samme format.Det gør Museum Ovartatci til en enestående institution.
Derfor må og skal vi sikre Ovartacis fremtid. I dag står museet til lukning i forbindelse med regionens afvikling af det psykiatriske hospital i Risskov, og som konsekvens af at landets lovgivning ikke giver mulighed for, at regioner kan drive hospital. Heldigvis er mange gode kræfter optaget af at finde en løsning. Men det kan ikke stå alene. I SF foreslår vi derfor, at Aarhus Kommune medvirker til at sikre museets overlevelse, og vi er overbeviste om, at det kan lykkes at finde en model, så museet kan fortsætte.