Fortsæt til indhold

Rolf Sørensen besøgte Deloitte i Slagelse

Deloitte støttede de danske atleter i Rio og sponsoratet blev fejret med cykelløb gennem hele Danmark og stor festivitas. 8. august ramte holdet Deloittes kontor i Slagelse, hvor mange fra det lokale erhvervsliv deltog i festlighederne.

Samfund
Arkiv

RÅDGIVNING Når de danske atleter konkurrerer ved OL i Rio, er det med Deloitte som olympisk partner. Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder, der i Slagelse har til huse på Ndr. Ringgade 70A, sponserede nemlig de danske medaljehåb.
Det blev markeret med et cykelløb, fakkeltænding og kæmpe brasiliansk fest gennem 16 danske byer anført af den tidligere professionelle cykelrytter Rolf Sørensen samt roer Eskild Ebbesen.

Cykelturen København –Slagelse

Deloitte i Slagelse fik besøg af cykeldelegationen anført af Rolf Sørensen 8. august, hvor også lokale prominente erhvervskræfter cyklede med på strækningen fra København til Slagelse. Rolf Sørensen fortæller om oplevelsen:
- Det er skønt at være med til en festdag som denne, hvor Deloitte står i spidsen for fejringen af alle vores OL-talenter, sammenholdet med de øvrige Deloitte-kontorer og ikke mindst med hele det lokale erhvervsliv, som er inviteret med til fest.
Og jeg må jo sige, at rytterne alle har klaret turen yderst flot. Og især med det kraftige blæsevejr, der fulgte os hele vejen. Lars Fischer, afdelingsdirektør i Jyske Bank Slagelse, var en af de lokale rytterne, som cyklede med.
- Det har været en kæmpe oplevelse at få lov at være med. Super at Deloitte står bag et arrangement som dette, som i den grad også involverer det lokale erhvervsliv. Cykelturen var hård, men det var en fed oplevelse at få lov at cykle med Rolf Sørensen og de andre på holdet, siger Lars.

Eskild Ebbesen ledte festlighederne i Slagelse

Delegationen blev efter løbet mødt af stor festivitas ved kontoret på Ndr. Ringgade. 5-dobbelt olympisk mester roeren Eskild Ebbesen var her med til at sørge for en festlig eftermiddag og aften, hvor gæsterne i ægte OL-ånd kunne dyste mod ham på romaskiner.
Herudover bød Deloitte på ægte brasilianske stemning med dj, sambarytmer og eksotisk mad og drikke.

Deloitte støtter op om fællesskabet

Lars Hillebrand, partner ved Deloitte i Slagelse fortæller om arrangementet:
- Hvis der er noget, der kan tænde folk, så er det den olympiske ånd og den gejst, som atleterne udviser.
Selv om legene i år foregår mange tusind kilometer væk i Rio, er vi glade for at bringe noget af den gejst til Slagelse og tænde fællesskabet i ægte OL-stil.
- Atleternes store energi og passion er noget, man sagtens kan lade sig inspirere af på mange af Slagelses arbejdspladser. Uanset om man er en stor eller lille virksomhed, er det vigtigt at have kolleger, der er motiverede for at gøre en indsats og støtte op om fællesskabet.
Det er jo fællesskabet, der giver os energi til at gøre en forskel. Det gælder både i vores arbejdsliv såvel som i vores privatliv, supplerer projektleder ved Deloitte Charlotte Klokmose Rasmussen.

sl