Fortsæt til indhold

Gasfabrikken åbner med økologiske bobler til alle

350 kvadratmeter økologisk restaurant er klar til at åbne i Horsens

Samfund
Annette Schmidt

“Vi vil gerne, at folk i Horsens benytter lørdag til at kigge forbi og lære os at kende og få et glas økologiske bobler,” siger Lars Valentin Fischer, en af de tre indehavere af den nye restaurant i den gamle gasfabrik i Levysgade i Horsens.
Gasfabrikken er et spisested med højt til loftet og plads til albuer på bordet. Et hyggeligt sted uden fine fornemmelser. Derudover satser resturanten på økologiske råvarer fra lokale leverandører.
“Vi satser på at få Sølvmærket i Økologi, når vi har haft åbent i tre måneder og kan dokumentere, at 60 - 90 procent af vores råvarer er økologiske.”
Restauranten åbner torsdag den 3. marts. Bordbestillingen er godt i gang, men der er stadig plads, fortæller Lars Valentin Fischer.
“Kommer du til brunch, kan du fortælle kokken, hvordan du vil have dine æg eller dine pandekager. Så laver han dem sådan til dig,” siger han.
Der er åbent hus lørdag den 27. februar klokken 15 - 18, hvor der bliver serveret et glas økologisk champagne og smagsprøver på, hvad restauranten tilbyder. Alle er velkomne.
På gasfabrikken.dk kan du læse mere og bestille bord.