Fortsæt til indhold

Aarhusianer øverst på skamlen

Triathleten Susanne Svendsen udbygger sin føring på verdensranglisten

Samfund
Arkiv

Susanne Svendsen fra Aarhus 1900 Triathlon udbyggede søndag sin føring på verdensranglisten. Det skete efter, at hun tog en flot sølvmedalje i konkurrencen Powermanstævnet i det sydlige Tyskland.
Stævnet, som bestod af 10 km løb efterfulgt af 80 km cykling og til sidst 20 km løb, blev et af de mest intense og spændende ræs i Powermanserien.
“Det var et fantastisk hårdt ræs, hvor jeg kørte side om side med Nina hele vejen fra start til slut, og alligevel kom Miriam ræsende forbi til sidst - fantastisk ræs for sporten, og godt resultat på dagen,” siger Susanne Svendsen i en pressemeddelelse.
Det fine resultat betyder, at Susanne Svendsen fører verdensranglisten et pænt stykke over de nærmeste forfølgere. Nina Brenn og Emma Pooley.
/JK