Farvel til Anne Lise

Endnu én af 'Rejseholdets' deltagere er ikke mere. Dejlige, vidende, lune og tænksomme Anne Lise Bundgaard, tidligere præstekone i Veng.
Gennem vel 15 år - fra de første rejser rundt i Danmark i 1990'erne og til turene i de gamle danske områder i Sverige og Sydslesvig - var Anne Lise en helt utrolig engageret rejsekammerat, som ikke så sjældent med overraskende indslag skabte øjeblikke, som gjorde netop den situation, den lokalitet, den tur uforglemmelig i vores erindring.
Se nu billedet ovenfor. Her har Anne Lise sat sig på en kirkebænk i den gamle købstadskirke i Slangerup.
”Nu ka' du fotografere mig. Nu sidder jeg, hvor jeg hører til,” sagde hun
På kirkebænkens låge står der: ”Sognepræsternes, kvinders og deres enkers fri stol”
Mens vi på en Nordvestjyllands-tur stod foran jernbanestationen i Holstebro, pegede Anne Lise med ét op mod et vindue i en ejendom overfor stationen.
”Deroppe er jeg forresten kommet til verden,” sagde hun så.
Da vi besøgte Svendborg og gik op ad kirkegulvet i den smukke Skt. Jørgens Kirke, lød det fra Anne Lise: ”Ak-ja, her blev jeg jo gift!”
På en tur på Sjælland, hvor vi havde set både Fjenneslev og Bjernede Kirker, ville jeg lige runde dagen af med en Hvide-kirke mere – Slaglille, vist,, da præstekonen Anne Lise lavmælt, men aldeles u-misforståeligt, udbrød: ”Hør, Flemming, har vi nu ikke set kirker nok i dag.”
For et par år siden, da Anne Lise og endnu et par rejsekammerater var trådt tilbage fra 'Rejseholdet', inviterede jeg Anne Lise og Agnete på en lille tur. Jeg gik ud fra, at de to ældre damer ville synes om en smut til Ejer Bavnehøj eller Himmelbjerget, men det forslag mødte Anne Lise med et skælmsk blink i øjet:
”Ja, vi ku' nu godt tænke os en lidt længere tur; tror du ikke, vi ka' nå omkring ad Jelling?”
Og således sluttede vore mange års fælles rejseoplevelser med dejlig kaffe og kage på Jelling Kro - med udsigt til Daner-rigets dåbsattest. Det ku' ikke være mere symbolsk.
Tak for det alt sammen, kære Anne Lise.