Ansatte på Herlev og Gentofte Hospital skal løbe stærkere

Når Region Hovedstadens hospitaler skal spare 360 mio. kr. i 2017, rammer sparekniven også Herlev og Gentofte Hospital, der skal finde 65 mio. kr. i deres samlede nettobudget på, 4,5 mia. kr.
Direktør for Herlev og Gentofte Hospital, Klaus Lunding, ser sig derfor nødsaget til ikke at genbesætte 150 opslåede stillinger og udsende 50 fyresedler.
Ifølge Klaus Lunding bliver det efter princippet mange bække små, hvor alle afdelinger bliver mærket af besparelserne.
"Det er med stor beklagelse, at vi må nedlægge stillinger og afskedige op til 50 medarbejdere. Dog kæmper vi stadig for at få antallet af fyringer ned. Men den her besparelse bliver ikke problemfri og får som konsekvens, at personalet kommer til at løbe endnu stærkere", siger han.
Herlev og Gentofte Hospital er i forvejen hårdt belastet med implementeringen af den nye sundhedsplatform. Mens flere afdelinger som fødeafsnittet og det urologiske område er hårdt presset på grund af et stigende antal patienter, fortæller direktøren.

Svær opgave

At opretholde god pleje og behandling af patienter efter sparekniven har været i gang, bliver en udfordring, fortæller Klaus Lunding.
"Det bliver en svær opgave, men jeg tror på, at man godt kan. Men det er klart, at der kan komme situationer, hvor man bliver nødt til at vælge og prioritere. Selvfølgelig går vi ikke på kompromis med patientsikkerheden, men jeg kan ikke afvise, at det på nogle områder går ud over den service, som patienter forventer, og som vi også gerne ville levere. Men med de her besparelser bliver det bare endnu sværere", siger Klaus Lunding.
Forslaget til besparelser er blevet sendt til Regionsrådet, der endeligt skal træffe beslutningen i midten af september.

Frustrerede sygeplejersker

Fra Dansk Sygeplejeråd melder kredsnæstformand i Kreds Hovedstaden, Charlotte Engell, om stor frustration fra sygeplejersker efter meldingen om nedskæringer.
"Det skaber så meget mathed, frustration og ærgrelse, at man skal igennem det her igen. Besparelser er desværre snart hverdag. Og hver gang går det ind og rammer deres hverdag med ændrede arbejdsgange, som der ikke er tid til at sætte sig ind i. Det skaber nervøsitet, mens flere allerede er gået ned med arbejdsrelateret stress. Det er virkelig op ad bakke. Og med de næste besparelser, føler man sig helt magtesløs over for, hvilke konsekvenser fyringer og nedlagte stillinger får - hvad er det for nogle opgaver, som man fremover også skal til at løse", siger hun.
Ogsmertegrænsen hos sygeplejerskerne har været nået i lang tid, fortæller Charlotte Engell.
"Jeg har mange sygeplejersker, som ringer ind og siger, at de ikke vil mere. Derfor vil jeg opfordre politikerne til snart at gå ud og sige, hvad det er for nogle opgaver, som vi ikke skal løse, for vi kan ikke effektivisere mere. Smertegrænsen har været nået i lang tid, hvor vi ikke kan yde den pleje og behandling, som vi ved, er den rigtige", siger hun.

Større arbejdsbyrde

Tillidsrepræsentant for overlægegruppen på Gentofte Hospital, anæstesioverlæge Bo Gottschau, fortæller også om uro i lægestaben.
"Vi har godt vidst, at der var besparelser på vej, men det skaber altid uro med besparelser i den her størrelsesorden samtidig med kravet om mere effektivitet. Spørgsmålet er, hvor meget man kan presse citronen i forhold til at opretholde kvaliteten og sikkerheden over for patienten, som er det, der ligger os mest på sinde. Men vi indordner os under de omstændigheder, der er", siger han.
Men udsigten til kommende besparelser vil lægge sig tungt oven på den udskældte sundhedsplatform, fortæller Bo Gottschau.
"Sundhedsplatformen har haft et betydeligt større implementeringstryk, end vi havde drømt om. Der er stadigvæk problemer og det går trægt, hvilket er en ordentligt mundfuld for overlægerne, som har fået betydeligt flere arbejdsopgaver fra andre faggrupper. Men vi har vænnet os til, at omstillingsparathed er blevet en del af det moderne sundhedsvæsen og ser frem til en velfungerende sundhedsplatform".