Fortsæt til indhold

Hinnerup slagter i ny skikkelse

Samfund
Kian Johansen

Indenfor ti dage vil Hinnerup Slagter åbne igen, men nu med større fokus på minimarked med frugt og grønsager og en kølemontre med blandt andet olivenolie og feta.
Der vil stadig være halalslagtet lamme og oksekød, men blot mindre af det.
Det fortæller Issa Ahmad. “Der kommer en ny ejer og hun vil gerne renovere inden hun starter op,” lyder forklaringen på et skilt der hænger i vinduet på slagterforretningen på Storegade med teksten: Under renovering. Vi er glade for alle de blomster og gaver, folk har kommet med, fordi de vidste vi har været udsat for en shitstorm,” tilføjer Issa Ahmad.
Ny slagterbutik blev hængt ud på Facebook

Han lægger ikke skjul på, at den forrige ejer har tabt en del penge, blandt andet, fordi op til 100.000 brugere på facebook har set et opslag med et billede og en usand påstand, om at slagteren fik leveret varmt kød i en lastbil. Både Fødevarestyrelsen og den tyske leverandør, bekræfter, at kødet blev fragtet i en kølevogn.
Professor: opskriften på en shitstorm