Fortsæt til indhold

Vil servere asiatisk mad i nye lokaler

Shiela Pour har café i en bygning og asiatisk køkken i endnu et lejemål.

Samfund
Kian Johansen

Inden Hammel Hestemarked begynder 1. september, så håber Shiela Pour at kunne åbne sit nyeste påfund.
Hun er tæt på at have indrettet et lejet lokale i CityPassagen til asiatisk køkken, i området bag ved hendes Café og Brasserie på Østergade.
Her vil hun blandt andet servere en chinaboks med nudler, ris, forårsruller og andre asiatiske specialiteter fortæller hun.
Læs også TV: Hammel har nu en barista

Twist af Shiela

Maden tilberedes i cafeen og kommer derefter over i Shiela's Asian Kitchen, hvor der er åbent fra frokost og frem til aftensmadstid.
Du kan blive siddende og spise det, eller du kan tage det med dig.
En ansat til at styre betjeningen i det nyindrettede lokale er næsten på plads og håbet er, at der kan ansættes yderligere en person på sigt.
Shiela Pour indrømmer, at hun aldrig har været i den del af Asien, hvor hendes specialiteter kommer fra.
“Men en opskrift som inspiration og mit helt eget twist, det er jeg god til. Jeg elsker at lave mad,” smiler hun.