Virksomheder savner motorvej til Hillerød
Ifølge erhvervsundersøgelse er den manglende motorvejsforbindelse det, virksomheder er mest utilfredse med
Flere end halvdelen af de deltagende virksomheder i en ny erhvervsundersøgelse i Hillerød Kommune er utilfredse med motorvejsforbindelserne - eller manglen på samme - i området.
Det viser en ny erhvervsundersøgelse, som 191 virksomheder i kommunen har svaret på.
Her har 55 procent af virksomhederne svaret, at de er utilfredse med motorvejsforbindelserne, mens 41 procent er utilfredse med vejnettet i kommunen. Grundskylden og dækningsafgiften (den særlige erhvervsskat, som højrefløjen arbejder på at få sat ned) er 35 procent utilfredse med.
Også byggesagsgebyrer og erhvervsaffaldsgebyrer scorer højt på utilfredsheden: Disse gebyrer er 44 procent af virksomhederne utilfredse med.
De tre områder, som flest virksomheder ønsker, at kommunen skal prioritere for at styrke virksomhedens vækstmuligheder, er en forlængelse af Hillerødmotorvejen, den lokale infrastruktur (vejnettet) og bedre mobil- og bredbåndsdækning.
Hele rapporten kan læses på www.hillerod.dk.
Erhvervsundersøgelse 2015
Hvilke forventninger har din virksomhed til omsætningen i næste kvartal i forhold til samme kvartal året før? 9 procent: Fald. 38 procent: Uændret. 52 procent: Vækst.
Hvilke forventninger har din virksomhed til omsætningen i næste kvartal i forhold til samme kvartal året før? 6 procent: Færre ansatte. 78 procent: Samme antal ansatte. 16 procent: Flere ansatte.
Hvad er virksomhedens væsentligste udfordringer i forhold til at skabe vækst? Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft: 12 procent. Salg og markedsføring: 10 procent. Skatter og afgifter: 9 procent.
Hvor tilfreds er du alt i alt med vilkårene for at drive virksomhed i Hillerød Kommune? Meget utilfreds/utilfreds: 7 procent. Hverken/eller: 40 procent. Tilfreds/meget tilfreds: 52 procent.