Socialdemokrater på vandring
Arkiv
Socialdemokraterne i Galten arrangerer historisk vandretur onsdag 24. august. Turen begynder ved Klank Idrætscenter kl. 18.10, hvorfra man kører i egen bil med mulighed for samkøring til Skt. Sørens Kirke i Gl. Ry. Her venter byrådspolitiker/museumsinspektør Charlotte Paulsen kl. ca. 18.30. Hun vil fortælle om kirkens historie. Derefter gåtur til Gl. Ry Mølle og videre gennem den smukke natur med de lyngklædte bakker til Galgebakken. Senere byder bestyrelsen på kaffe og kage på møllen, hvor Charlotte Paulsen fortæller om Øm Kloster.