Fortsæt til indhold

Hvem er bedst til business over Øresund?

Øresund direkt sætter 100.000 kroner på højkant til Award-konkurrence om handel mellem Danmark og Sverige

Samfund
Steen Trolle

konkurrence Har din virksomhed succes med at lave forretning i Sverige? Så var det måske værd at kaste den ind i dysten om at vinde årets Øresunddirektbusiness Award, som informationstjenesten Øresund Direkt uddeler. Der er 100.000 kroner på højkant, og man kan nominere sin egen eller en anden virksomhed til og med søndag 11. september. Vinderen udpeges af en jury, som har Per Thye Rasmussen, chefkonsulent i Dansk Erhverv, som formand. Desuden er der jury-medlemmer fra bl.a. Dansk Industri, Væksthus Hovedstaden. Svenskt Näringsliv og den danske og svenske afdeling af Øresund Direkt. Med i juryen er også sidste års vinder, svenske Jayway. Det er en IT-konsulentvirksomhed, som har opereret på begge sider af Øresund siden 2003, og som har succes med at sammensætte dansk-svenske teams. ”Jayway er et rigtig godt eksempel på, at regionen åbner op for nye muligheder for erhvervslivet på begge sider af Øresund. Som virksomhed har Jayway øjnet et potentiale og draget nytte af regionens samlede ressourcer på en spændende måde,” lød det fra juryen om vinderen sidste år. Årets Øresunddirektbusiness Award uddeles til efteråret på Øresundbrons årlige arrangement Øresund Business Meeting. Nominering kan ske via www.oresunddirektbusiness.dk