38 bæredygtige familiehuse skyder op
Aarhusianske familier, der drømmer om hus, kan se frem til AABs nye byggeri
AABs formand Dan Christensen og rådmand Kristian Würtz har netop haft æren af at tage første spadestik til det, der skal blive til 38 bæredygtige familievenlige dobbelthuse i den gamle æbleplantage i direkte forlængelse af Hjortshøj centrum. De nye huse bygges med respekt for lokalområdets arkitektur, og planen er, at husene er klar til indflytning i efteråret 2017 og udlejes igennem AARHUSbolig.dk
Flere almene boliger
AABs formand Dan Christensen ser frem til flere almene boliger til aarhusianerne.
“AAB vil i de kommende år bygge flere almene boliger. Der er lavet en aftale med Aarhus Kommune om flere almene boliger de kommende år. De 38 boliger i Hjortshøj er startskuddet,” lyder det fra formanden.
Certificeret til guld
En del af energiforsyningen vil komme fra et solcelleanlæg, til gavn for både miljøet og beboerne. Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø, hilser byggeriet af de 38 boliger velkommen. Det er de første af i alt 1.600 almene familieboliger, som byrådet har afsat penge til at bygge i løbet af de kommende fire år.
“Vi bliver stadigt flere aarhusianere, og det er derfor vigtigt, at der i alle dele af byen er boliger, som også ganske almindelige familier har råd til at bo i, så vores by vokser i social balance. Boligerne i Æblelunden er et skridt i den retning,” siger han.
De bæredygtige huse bliver DGNB certificeret til guld, i det byggeprojektet scorer topkarakter på både økonomi, indeklima, vedligehold og rengøringsvenlighed. Boligsøgende kan skrive sig på venteliste fra 1. februar 2017 på www.aarhusbolig.dkdietz