Fortsæt til indhold

En mand sigtet - to medsammensvorne på fri fod

En 32-årig mand fra Brabrand bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør

Samfund
Danni Paulsen

Tre personer gik natten til torsdag amok mod bilforhandleren Nellemann, der fik smadret facaderuder og biler.
Hærværket beløber sig til en af ikke under en million kroner, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Bilforhandleren, der er autoriseret forhandler af Ford, Kia og Nissan og beliggende på Jens Juulsvej i Viby, fik smadret ikke mindre end 35 facaderuder og 12 biler.
Motivet for den ekstreme omgang hærværk kendes ikke, og Nellemann ønsker ikke at udtale sig om sagen til Lokalavisen Aarhus.
Ifølge Østjyllands Politi blev en 32-årig mand fra Brabrand torsdag aften anholdt på sin bopæl klokken 21.45. Han bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus klokken 10.30.
Anklagemyndigheden vil dog anmode om, at grundlovsforhøret bliver holdt for lukkede døre af efterforskningsmæssige hensyn, da politiet stadig er på jagt efter den 32-årige to medsammensvorne, som endnu ikke er identificeret.