Fortsæt til indhold

Trafiksikkerheden under lup på Elsted Skole

Elsted Skole fik torsdag besøg af rådmænd, der kiggede på trafiksikkerhed

Samfund
Arkiv

I en ny skolevejsanalyse af Aarhus Kommune var torsdag morgen anledningen til, at rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S), og Bünyamin Simsek (V), rådmand for Børn og Unge, slog et smut forbi Elsted Skole for at kigge nærmere på trafiksikkerheden omkring læreanstalten.
Skolevejsanalysen skal udpege anbefalede skoleruter mellem hjem og skole og finde frem til, hvilke forbedringer der skal til for, at trafiksikkerheden bliver optimeret på disse ruter, oplyser magistraten Teknik og Miljø i en pressemeddelelse.
På Elsted Skole var det blandt andet sikkerheden ved afsætning af børn om morgenen foran skolen, som der fokus på.
“Det er ofte ganske små tiltag i trafikken, der kan øge trafiksikkerheden betydeligt for skoleeleverne. De tiltag skal vi finde frem til med skolevejsanalysen, så endnu flere børn vælger at gå eller cykle i skole,” siger Kristian Würtz.
Den seneste skolevejsanalyse er fra 2010-2011 og blev gennemført i samarbejde med alle daværende 52 offentlige skoler i Aarhus Kommune. Det er denne analyse, som frem til december bliver opdateret.
“Med skolevejsanalysen er vi med til at synliggøre, hvor vi får mest trafiksikkerhed for pengene i fremtiden,” fortæller Bünyamin Simsek