Mand sparkede døren ind til 96-årig kvinde
En ældre kvinde på Buddingevej fik en ubehagelig oplevelse tirsdag, da en mand midt på dagen brød ind i hendes lejlighed
Tirsdag kl.11.54 brød en mand ind i en førstesalslejlighed på Buddingevej i Lyngby. I lejligheden fandt gerningsmanden, den 96-årige kvindelige beboer, der lå i sin seng. I følge kvinden forklarede han lidt forvirret, at han var kommet for at tage hendes blodtryk og han tog da også lige fat i hendens arm, inden han forsvandt igen. Det ser ikke umiddelbart ud som om, at der er stjålet noget fra lejligheden. Ifølge Nordsjællands Politi havde gerningsmanden muligvis i første omgang forsøgt at bryde døren op med et redskab. Men adgangen til lejligheden skete ved at sparke døren ind. Der er ikke noget signalement af manden. Han beskrives bare som udenlandsk af udseende. Det oplyser Nordsjællands Politi