"Man kan først se udfordringerne, når huset bliver taget i brug"

Et levende kultursted, hvor fællesskaber mødes og med rum for forandring.
Sådan lød nogle af de beskrivelser, begejstrede politikere brugte om byens kommende Urban Mediaspace i de otte år, det tog at forberede og bygge Dokk1.
Onde tunger kunne beskylde det for at lyde som temmelig luftige idéer uden reelt indhold for over to mia. kr. Men sådan er det langtfra gået at dømme ud fra den massive interesse, som aarhusianere og tilrejsende har haft for det kombinerede hovedbibliotek, café, børneteater, legeplads og konferencecenter for blot at nævne nogle få tilbud i Dokk1.
I torsdags blev Tania Christensen fra Skødstrup kåret som gæst nummer én million og udbrød:
"Fedt, jeg er en stjerne."
Og som for at understrege dokkens rockstjernestatus i byen var den traditionelle buket blomster flankeret af en mulepose med Dokk1-merchandise.

Der mangler plads

Sat lidt i perspektiv fik det gamle hovedbibliotek i Mølleparken hvert år besøg af omkring en halv mio. gæster. I Dokken var forventningen omtrent 750.000 gæster om året. Og i torsdags, ca. ni måneder efter åbningsdagen den 20. juni, nåede byens moderne forsamlingshus altså million-milepælen.
Men som bekendt kan en solskinsdag være en god succes for tivoli, men have den trælse bagside, at det ikke er til at komme til for forventningsfulde gæster. Heldigvis er Dokkens 28.000 kvm så mange, at afstanden mellem gæsterne torsdag eftermiddag ikke virkede særlig intim.
Langt de fleste besøgende var studerende placeret rundt om borde i studieområdet, i læsesalen, i store lænestole med udsigt over havnebassiner og i familieområdet på 2. sal blandt børn i fuld sving med legetøj.
I familieområdet sad 25-årige Jakob Trolle, som studerer på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Selvom skolen har plads til Jakob Trolle og hans to medstuderende, havde flokken brugt Dokken de seneste tre uger til at skrive opgave.
"Her er meget flottere og lækrere end på skolen. Der er et godt studiemiljø, hvor man ofte møder folk, man kender fra andre studier. Men der mangler ofte plads. Hvis man kommer efter kl. 08.40, ender man med at sidde i børneafdelingen eller på en rampe. Det er fint, men kan også være forstyrrende."
Ifølge Jesper Munk Jakobsen, kommunikationsansvarlig for Studenterrådet på Aarhus Universitet, er Dokken blevet et særdeles populært alternativ til universitetets læsesale.
"Det er tydeligt, at det f.eks. er populært at læse med udsigt over vandet. Så de gode steder er ofte optaget, så man kan komme ud for at gå et par runder, før man finder en plads. Men det er ikke nødvendigvis læsesalens ro, de studerende går efter. Jeg tror tværtimod, at mange bliver inspireret af al den liv, der er i Dokken," siger han.

Indretningen er i bevægelse

I en rød sofa placeret mellem bibliotekets bogreoler sad Ann Rosenberg med en roman i skødet. Hun bor i Skødstrup, men i modsætning til det lokale bibliotek og det gamle hovedbibliotek giver Dokken hende lyst til at blive hængende.
"Normalt er her gode hyggekroge, hvor man kan sidde og læse. I dag savner jeg dog pladser, da der er mange studerende," sagde hun.
Knud Schulz, chef for Aarhus Hovedbiblioteker, ved godt, at der kan være tryk på Dokkens forskellige afdelinger. Derfor er husets indretning i konstant bevægelse.
"Det virker banalt, men man kan først se udfordringerne, når huset bliver taget i brug. Når vi opdager, at noget ikke fungerer, sender vi først vores observatører, og derefter spørger vi brugerne, om de oplever problemer," sagde han torsdag og gav to eksempler:
Indretningen af ankomstområdet på 1. etage er ved at blive ændret, da kødannelser ved borgerservicen ofte har blokeret for adgangen til andre dele af huset. I en prøveperiode er en række pc-arbejdspladser derfor omdannet til siddepladser. Derudover larmede et spillegulv i familieafdelingen så meget, at det forstyrrede de studerende, som sad ved siden af. Derfor blev der flyttet rundt på placeringen af de såkaldte kreative familieborde, legekasser og spillegulvet.
"Det fantastiske er, at vi kan skabe så mange rum inde i ét stort samlet byggeri. Og det ser ikke ud til, at folk forstyrrer hinanden i nævneværdig grad," sagde Knud Schulz og pegede rundt:
"Lige bag os sidder to studerende med computere fremme, ved siden af sidder to gæster og spiser madpakker, lidt længere oppe af trappen er der en stand, hvor unge viser 3D-briller frem, og neden for trappen sidder folk fordybet i bøger. Alt det inden for få meter. Det er fantastisk."

Caféen serverer hurtig mad

Med al den aktivitet i Dokken var det naturligt at rette opmærksomheden mod det ene sted i den store bygning, hvor mad og drikke er tilgængeligt.
Kun enkelte stod i kø for at blive betjent i Dokkens café, men de fleste, som har gæstet Dokken på en travl dag, ved, at det ikke altid er tilfældet.
Køen ud for caféen ændrer sig, alt efter om Dokken f.eks. er fyldt med børnefamilier i en ferie, om det er en rolig eftermiddag, eller om de to sale på 1. etage bliver brugt til foredrag. Det forklarer Claus Jacobsen, som bestyrer caféen for virksomheden Fazer Food.
"Hvis vejret er dårligt, og folk vil gerne på biblioteket, så vil man opleve lange køer. Men det skal understreges, at uanset hvor meget plads vi fik, ville vi altid stå på et tidspunkt og ønske mere plads. Generelt løser vi udfordringerne ved at sammensætte et sortiment, der er gearet til at afvikle en kø hurtigt. Man kan derfor ikke købe f.eks. café-burgere, som tager lang tid at lave," siger han og understreger samtidig, at omsætningen i caféen er højere end forventet.
Blandt gæsterne i Dokken virkede småbørnsforældrene til at have mest tid at forbrænde, så legestuen for fædre og børn virkede som et oplagt sted at slutte besøget i den store bygning.
Her sad Kristoffer Øvlisen med sin datter Solvej.
"Hun keder sig let, men her er en masse ting at give sig til for hende. Det er perfekt for mig, for så kan jeg sidde i ro og mag med en kop kaffe," sagde han.