Fortsæt til indhold

Direktør fritages for tjeneste

Samfund
Arkiv

Økonomiudvalget har på sit møde onsdag 31. august besluttet at indstille til Byrådet, at samarbejdet med direktør Lars Kirkegaard ophører på grund af uenighed omkring udviklingen inden for direktørens område. Lars Kirkegaard er fritaget for tjeneste indtil byrådet har behandlet sagen.
Inden Byrådet behandler indstillingen fra Økonomiudvalget, skal kommunen forhandle med direktørens faglige organisation, Djøf (Danmarks
Jurist- og Økonomforbund) om de vilkår, som skal gælde ved ansættelsens ophør.
Den 50-årige Lars Kirkegaard, der har været ansat siden november 2009, har haft ansvaret for fagområderne Ældre og Handicap og Kultur samt Sundhed.
Beslutningen om at stoppe samarbejdet med Lars Kirkegaard sker, mens kommunen stadig leder efter en afløser for direktør Lars Clement, der 1. juli meddelte, at han havde takket ja til stillingen som kommunaldirektør i Mariagerfjord Kommune efter knap et år i direktionen i Skanderborg.
Det betyder, at kommunaldirektør Lisbeth Binderup i øgeblikket er ene om at udgøre dirketionen.