"Det løb mig koldt ned af ryggen"

Da Thomas Stig Jensen fik en metaldetektor af sin kæreste til sin 28-års fødselsdag i august måned, håbede han at finde et par mønter. Det første, han fandt, var dog en gammel tysk mine ved Bygholm Sø.
“Da jeg fandt den, lignede den sådan en gammel parasolfod af beton. Jeg gravede den fri, tog fat i den og hev den op ad jorden. Det var først der, det gik op for mig, hvad det var, jeg havde fundet,” fortæller Thomas.

Smed mine i skralderen

Anden gang fandt Thomas to miner indenfor kort afstand af hinanden. Den ene troede han bare var en dåse, og derfor smed han den i en skraldespand derude.
“Den lignede en gammel rusten dåse med hul i toppen. Den lignede ikke de to andre miner, der var større og havde tysk skrift og en ring i midten - sådan en knap til at trykke på,” siger han og forklarer, at han ikke længere søger i området.
“Bagefter tænkte jeg - shit mand, hvad nu, hvis jeg havde stukket spaden forkert? Det løb mig koldt ned af ryggen, når jeg tænkte på det,” siger Thomas, der lige er blevet far og derfor også tænker over, at familien skal have ham hjem i et stykke.
“Jeg er utryg ved at gå dernede efter, jeg har fundet tre miner på samme område og meget tæt på hinanden.”

To drenge dræbt af miner

Tyskerne brugte området omkring Bygholm Sø som ammunitionsdepot under krigen. For at holde uvedkommende ude og undgå sabotage blev området spærret af med hegn, og der blev lagt landminer ud.
Få timer før befrielsen den 4. maj 1945 omkom to drenge, Aage på 12 år og Evald på 13 år, ved en mineulykke ved Bygholm Sø. De kravlede over hegnet og stødte på en landmine, der eksploderede. Drengene blev identificeret ved hjælp af tøjrester og en notesbog på stedet.
Dengang advarede politiet mod at opholde sig i Bygholm Park og Skov og oplyste, at området ville være afspærret, indtil de tyske miner alle var demonterede.

Hvor mange miner er der?

I dag er området ikke afspærret. Men minerne fra dengang ligger der åbenbart endnu. Thomas har i hvert fald fundet tre. Han har dog ikke lyst til at finde nummer fire.
“Jeg vil gerne vide, om der ligger flere, hvor mange der ligger, og hvad området har været brugt til. Jeg stikker ikke selv spaden i jorden og graver noget op i det område. Jeg kunne ønske mig, at området blev ordentlig undersøgt af myndighederne, når der nu er fundet tre. Vi ved ikke, om der er flere, eller hvor mange der er. De kan jo ligge hvor som helst.”
Uvisheden og utrygheden gælder ikke kun ham selv.
“Da jeg fandt den sidste mine, sad der en dagplejemor med børn på bænken ikke mange meter fra findestedet. Skovens områder bruges flittigt af borgerne i Horsens. Folk løber, går søndagsture, cykler og spiser madpakker i området. “
Thomas og hans familie har også brugt området meget.
“Vi legede her som børn, og vores familie har i 15 år holdt grundlovsfest her på området. Vi har flyttet festen et andet sted hen nu, ikke på grund af det her, men fordi vi er blevet for mange i familien. Det er underligt at tænke på nu, for den ene af minerne lå kun få centimeter under jorden,” forklarer Thomas.

Vikinger og historie

Det er ikke kun miner, Thomas finder på sine ture med detektoren.
Det er blevet til både guld, sølv og genstande fra vikingetiden. Blandt andet et bæltespænde og nogle mønter. Lige nu har han et par genstande inde til danefæ-vurdering.
Passionen for det historiske og vikingetiden har han haft længe. Interessen for selv at søge efter ting med en metaldetektor fik han fra det amerikanske tv-program 'Detektor', hvor et par 'nørder' var ude for at finde ting fra den amerikanske borgerkrig.
“Det giver mig et adrenalinkick, når detektoren giver den rigtige lyd. Mange gange er det bare en kapsel eller en dåse. Men jeg finder noget, hver gang jeg er ude. I dag har jeg fundet et patronhylster og en slagsstift fra en patron,” siger Thomas og viser dagens fund frem i en jordet håndflade.