Imerco Horsens er kåret som årets Imerco butik
Imerco Horsens er blevet kåret som årets butik i kæden, der har 151 butikker i Danmark. Imerco direktør Frederik Brønnum roser medarbejderne i Horsens for at have et godt sammenhold og for at yde en fantastisk kundeservice i en rigtig flot butik. hvilket alt i alt giver en fantastisk kundeoplevelse.
”Det er et fantastisk skulderklap til alle ansatte i butikken, hvor vi har et fantastisk samarbejde. Jeg er så stolt af mine medarbejdere, som hver dag knokler for at yde den bedste service over for vores kunder og sikre, at butikken fremstår knivskarp,” siger butikschef Annika Madsen i en pressemeddelelse fra Imerco.
Kåringen fandt sted i weekenden til Imercos årlige Kick-off på Formland messen i Herning. Her var alle medarbejdere samlet for at se de nye varer fra leverandører og Imercos egne private label varer.