Fortsæt til indhold

Stor motorfestival snart klar på Kærligheden

Smukfest lægger græs til ny festival for alle med motor-passion

Samfund
Arkiv

Karoline Holdet står bag en ny festival, som er i fuld gang med at blive arrangeret til at blive afviklet i weekenden 10.-11. september.
Stævnearrangørerne har indgået et samarbejde med Smukfest, og fået lov til at bruge området ved Kærligheden til at samle alle motorglade folk fra nær og fjern.
Formålet med motorfestivalen er at tilbyde folk med mekanik i blodet og begejstring for gamle køretøjer en lang weekend, hvor de kan gå og små-handle og fremvise deres vidunder, samt få deres bil, traktor, knallert eller motorcykel bedømt i rolige omgivelser. Festivalen giver også mulighed for at få solgt sine overskudsdele.
For publikum bliver der en parade af køretøjer, men arrangørerne vil også forsøge at kommentere alle køretøjerne og deres historie, så der er mere at komme efter.
Der lægges op til bredt stumpemarked og handel med alt som har relation til retro-teknik.
Alle klubber er velkomne til at have klubstande på festivalen - uanset om man er til knallerter, motorcykler, biler eller traktorer.
“Der lægges vægt på den gode stemning og vi vil forsøge at skabe et godt mindeværdigt stævne, som vi håber, kan blive en årlig tradition,” siger Karoline Holdet om motorfestivalen i en pressemeddelelse.
Alle veteranudstillere har gratis adgang. Der bliver entré for besøgende gæster ligesom der skal betales for standpladser.
Læs meget mere på www.Skanderborg-Motor-Festival.dk.
Al tilmelding skal foregå på mail til karolineholdet@gmail.com eller på telefon 24 61 08 70.
-logy