Udenlandske journalister inviteres igen til byen
Aarhus vises igen frem for udenlandske journalister. Denne gang er det The Architecture Project, der inviterer til en tre dags fremvisning af byens nyeste arkitektur
Efter 1950'erne og 60'ernes storhedstid indenfor arkitektur og design har udlandet de seneste år igen fået øjnene op for vores lille land, men i forhold til tidligere er der nu ikke kun fokus på hovedstaden.
Mange steder rundt om i verden har de fået øjnene op for Aarhus, særligt har der været meget omtale af den aarhusianske arkitektur de seneste år.
I den forbindelse inviterede The Architecture Project, der er en samling af virksomheder, kommuner samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner inden for arkitektur og byggeri, en række udenlandske journalister til byen for at se nærmere på nogle af de kendte byggerier.
Imponeret over Aarhus
Journalisterne havde et tætpakket program, hvor de skulle rundt og se mange af de nyere byggerier i byen, da temaet for besøget var ”Arkitekturen som værdiskaber”.
De besøgte blandt andet Ceresbyen, Isbjerget, Aros og Grundfos Kollegiet. Derudover lå der i programmet en række foredrag med forskellige arkitekter, investorer, entreprenører og udviklere og repræsentanter for kommunen. Hele arrangementet varede fra onsdag 24. august til fredag 26. august.
To af de udenlandske journalister, der kom til byen, var José Thomás Franco fra Chile, som skriver for Archdaily, en af verdensstørste arkitektursites, og norske Torgeir Kveimsti fra Finansavisen i Norge.
Dette var ikke José Thomás Francos første besøg i Aarhus. For godt et år siden var han her også for at se nærmere på den aarhusianske arkitektur.
”Første gang jeg var her, blev jeg virkelig imponeret over bygningerne. Arkitekterne kan lege med deres arkitektur, det kan jeg virkelig godt lide,” siger han.
Dokk1 er José Thomás Francos favorit bygning, da den ifølge ham er godt rigtig godt eksempel på det, der gør dansk arkitektur specielt.
”Jeg kan virkelig godt lide, at det er en bygning, der kan samle folk. Det er et sted, hvor man mødes. Det er fedt, at danske arkitekter tænker på, hvem der skal bruge deres bygninger. Her laves ikke generel arkitektur, men der arbejdes med detaljerne,” siger den chilenske journalist.
For den norske journalist er dansk arkitektur ikke meget anderledes end norsk, men alligevel fandt han det interessant at være her.
”Godt nok er arkitekturen i Danmark og Norge ikke meget forskellige, men industrien er meget større her, og de danske arkitekter er meget mere kendte ude i verden. Jeg synes, det er spændende og interessant at se, hvor meget Aarhus tænker arkitekturen ind i byplanlægningen. Jeg tror, at Aarhus kunne blive Danmarks arkitekturhovedstad,” siger Torgeir Kveimsti.
Frie arkitekter
Hos Arkitektvirksomheden CEBRA har man et bud på, hvorfor lige netop dansk og særligt aarhusiansk arkitektur er blevet voldsomt populært de seneste år.
”Jeg tror, at vi i Aarhus er begunstiget af, at vi ikke har så meget byggeri med høj bevaringsværdi, som de har i København, fordi vi ikke historisk har været kongens by. Det gør, at vi som arkitekter her i byen er mere frie og kan tage nogle chancer og lege i byrummet med vores bygninger. Det ser man ikke så mange andre steder, derfor er Aarhus interessant for udlandet. Derudover oplever vi lige nu en ny guldalder indenfor dansk arkitektur på linje med de gode tider med Arne Jacobsen, Wegner og PH,” siger Mikkel Frost, partner i CEBRA.
Men Mikkel Frost fortæller også, at det da ikke er nogen hemmelighed, at den store fokus på Aarhus fra udenlandske journalister er med til at skaffe opgaver uden for landets grænser.
Han ved også, at CEBRA skal gribe chancen nu til at brande tegnestuen, da opmærksomheden på byen ikke fortsætter på samme niveau.