Forandring fryder - for en gangs skyld...

KLUMME Den anden dag stod jeg og kiggede på den nye havneplads, som i disse dage ligner Stalingrad i 1943.
Min, og min indre mavesure mands, første indskydelse var, at det da var et håbløst projekt, at den nye havneplads aldrig ville blive god, og at det gamle var langt bedre.
Godt tilfreds med min analyse af situationen gik jeg videre og fik øje på Navitas - et andet projekt, jeg også havde dømt som det rene, latterlige vanvid. Og hvis terrasse jeg nu benytter mig af ugentligt i sommerhalvåret.
Jeg kan også huske, hvordan jeg stod oppe i Riis Skov og rystede på hovedet over det spæde Aarhus Ø, som jeg synes var noget håbløst fantasteri.
Hvad var der nu galt med den udmærkede containerhavn, som lå der før?
I dag benytter jeg tit Aarhus Ø til en aftentur eller en fyraftenstår på Strandbaren eller ved Vin Danmark.
Jeg fremviser også stolt bydelen til udenbys gæster, hvor jeg naturligvis fremhæver mig selv som en visionær beskytter af projektet.
Når jeg virkelig tænker mig om, har jeg faktisk sværere ved at komme på ting i byen, som har forandret sig til det værre, end jeg har ved at finde en spisemoden avocado i et supermarked.
Når man ser billeder fra Aarhus i gamle dage, er det tydeligt, at man måtte ryge, køre bil og parkere lige hvor det passede en.
Nuvel, jeg er ikke typen, som skal blande sig i andres anliggender, og jeg holder selv af tobak og parallelparkering til højtiderne, men jeg savner ikke biler over det hele, og jeg er sikker på, at vi om føje år ser på billeder fra år 2016 og griner af vores dumme hår og tøj og alle de biler, som står og fylder, hvor vi kunne have siddet og spist og drukket som forfrosne franskmænd.
Vi går jo heller ikke og siger til hinanden 'Uh, kan du huske containerhavnen i Barcelona' eller 'Den aften på parkeringspladsen i Siena', og det samme gælder, når vi taler om torve og pladser her i Verdens Navle.
Hellere Pernod end parkeringspladser, skulle være mit valgslogan!
Jeg fryder mig også ved, at Bispetorvet nu benyttes til mere flamboyante formål end opbevaring af halvgamle familiebiler, og ved nærmere eftertanke kommer jeg ikke til at savne parkeringspladsen, der lå på Havnepladsen før. Heller ikke hegnet ved togbanen, som jeg i M/F Broens dage har forceret et hav af gange i promiller, der ville få Boris Jeltsin til at løfte et bryn i bekymring, kommer jeg til at savne.
Når nu at chokket over tingenes forandring engang har lagt sig, er jeg faktisk sikker på, at Aarhus bliver forandret til det bedre med 'Urban Media Space', som projektet fra Dokk1 til Navitas bliver kaldt af årsager, som man nok skal have en kommunal konsulenttitel for at kunne forstå.
Det skal nok blive godt dernede, som vi siger på begejstret jysk, og så må jeg gemme min galde til næste gang, jeg ser en byggekran på et nyt sted.