Fortsæt til indhold

Forvandl haven til hele familien

Signe Wenneberg fortæller, hvordan haven kan give alle mere glæde

Samfund
Arkiv

Tirsdag 13. september kommer Signe Wenneberg til Ry Højskole og holder foredraget “Fra Havedrømme til Drømmehave - sådan bliver din have mere værd”.
Hun fortæller, hvordan man får haven til at passe til sig selv og de kræfter man har. Der tales alt for meget om ukrudt, hårdt arbejde og dårligt vejr. Men Signe Wenneberg sætter fokus på, at den er en gave til voksne og børn.
Hun taler om, hvordan man sammen med familien får den skønneste have som passer til familiens behov. Lær at se haven på en ny måde – ikke som en pligt og en sur opgave – men som en kæmpe glæde.
Hør hvordan haven bliver nem og hvordan børnene kommer væk fra skærmen inde i huset og ud i lys og luft udendørs. Haven kan blive et kæmpe aktiv, hvis huset skal sælges. Få de bedste ideer til de nemme bede.
Foredraget afholdes i gymnastiksalen kl. 19-21.30. Entréen dækker kaffe og kage.
-logy