Ny hæder til iværksættere med papkrykker
Arkiv
Det unge iværksætterteam Danish Cardboard Tech fra Aarhus har netop opnået en andenplads ved finalen i årets Creative Business Cup med deres koncept om at producere krykker af pap. Creative Business Cup sætter fokus på fremtidens forretningsideer, og hjælper kreative iværksættere med at føre deres ideer ud i livet.
“Danmark har brug for kreative iværksættere til at udfordre og understøtte det etablerede erhvervsliv. Vi har set et virkelig højt niveau hos dette års iværksætterfelt, og har store forventninger til deres udvikling som nyskabende og levedygtige virksomheder,” siger Rasmus Wiinstedt Tscherning, direktør i Creative Business Cup, i en pressemeddelelse til Lokalavisen.