Vil samle sydbyens kræftramte kvinder

Det er ikke til at se det, når hun sidder der med sit lange, krøllede hår og store smil, men Rikke Krogsgaard fra Beder lider af polycytæmia vera - en kræftsygdom som rammer blodet og knoglemarven. Sygdommen gør hende enormt træt, og den er desuden kronisk. Rikke Krogsgaard bliver altså ikke rask, men må leve med polycytæmia vera forhåbentlig mange år ud i fremtiden.
Sygdommen ramte hende i 2013 og da al tumulten omkring hendes diagnose havde lagt sig, begyndte hun at lege med tanken om at opstarte et netværk for kræftramte kvinder i sydbyen.
“Mange aktiviteter foregår inde i centrum af Aarhus, men det er altså ikke altid, at man som kræftsyg har overskud til at tage helt derind. Men vi har alligevel godt af at netværke og udveksle erfaringer, så jeg forsøgte i lang tid at finde et gratis lokale, hvor sådan en netværksgruppe kunne være. Det lykkedes så endelig for et halvt år siden,” fortæller Rikke Krogsgaard, som nu efterlyser flere kvinder, der har lyst til at mødes den første mandag i hver måned klokken 19-21 i Beder Sognegård.
Foreløbigt har fire-fem kræftramte kvinder mødtes fast henover foråret.

Mere grin end gråd

På netværks-mandagene møder man bare op helt uforpligtende. Man er velkommen, både hvis man har alle former for kræft, og hvis man tidligere har været kræftsyg.
“Vi taler om alt muligt - løst og fast. Vi snakker absolut ikke kun om sygdom og dvæler ved sygdom, nej vi hygger os også rigtig meget og griner faktisk mere, end vi græder,” fortæller Rikke Krogsgaard med et smil.
Men kunne man så ikke bare mødes med hvem som helst?
“Det er noget særligt, at vi alle er i samme båd. Hvis man ikke har stået i samme situation, så er det bare svært at sætte sig ind i mange af vores problemstillinger. Vi ved lige, hvordan de andre har det, uden at vi siger så mange ord. Jeg synes, at det er et frirum til at kunne sige tingene lige ud - også med grimme ord,” fortæller Rikke Krogsgaard, som lægger vægt på, at møderne er meget uformelle, og at der er plads til at have en dårlig dag:
“Vi kan komme præcis, som vi er. Når man er kræftramt, kan alene det at komme hjemmefra være en overvindelse, så det er vigtigt, at netværksgruppen er et sted, hvor man bare kan slappe af - og smide parykken, hvis det er det, man ønsker.”