Fortsæt til indhold

FC Nordsjælland køber kroatisk landsholdspiller

FCN har længe haft kig på Karlo Bartolec

Samfund
Arkiv

Karlo Bartolec skifter med omgående virkning til FC Nordsjælland fra Lokomotiv Zagreb.
den 21-årige højre back trækker i trøje nummer 2. Kroaten kommer til fra Lokomotiv Zagreb, som i sidste sæson sluttede som nummer fire i den bedste kroatiske række.
"Vi har haft et ønske om at styrke konkurrencen på højre back-positionen og med købet af Karlo, får vi en ung spiller, som allerede tidligt har fået erfaring fra at spille på et højt niveau. Vi har kigget lang tid på Karlo, men da Lokomotiv Zagreb har været med i kvalifikationen til Europa League, har vi også måtte væbne os med tålmodighed, og derfor er vi også glade for, at det nu er faldet på plads", siger Sportschef Carsten V. Jensen.
Læs også: FC Nordsjælland skifter underlaget på Right to Dream Park
Bartolec har fået sin fodboldmæssige opdragelse i Dinamo Zagreb, men har altså spillet i Lokomotiv Zagreb siden 2014, hvor han har fået 61 kampe, og han har i de sidste to sæsoner været fast mand på holdet.
"Jeg glæder mig til denne nye mulighed. Jeg har hørt meget positivt om FC Nordsjælland, og jeg har haft flere gode snakke med cheftræneren og sportschefen. Alle har taget godt imod mig. Det er måske ikke en klub med et stort navn, men det er en klub med en stor vision, som jeg er stolt over, at være med til at skulle udvikle", fortæller Bartolec.
Der går lidt tid før Karlo Bartolec får mulighed for at træne med sine nye holdkammerater, da han sætter kursen med det kroatiske U/21-landshold, der skal møde Sverige og Georgien i EM-kvalifikationen.
Bartolec bliver den tredje kroatiske spiller i FC Nordsjælland. Tidligere har Ivan Runje og Mario Ticinovic også spillet for FCN.
mw