Muslinger er gratis vandrensning!

I 1846 fik den danske fauna et nyt medlem, idet vandremusling som nyindvandret art blev fundet i Furesøen på Sjælland. Siden er muslingen konstateret mange steder på Sjælland, og for ca. 25 år siden blev den også konstateret i Jelssøerne i Jylland og siden flere andre steder i Jylland bl.a. i Gudenåsystemet. Inden for de sidste år er vandremusling så også kommet frem til Aarhus-området, idet den har etableret sig i Stilling-Solbjerg Sø, som indtil videre antagelig er eneste lokalitet for arten i Aarhus Kommune.
Muslingen forekommer naturligt i egnen omkring Sortehavet, hvorfra den er spredt bl.a. via ballastvand til Nordamerika samt flere lande i Europa.
Vandremusling er nem at kende på dens tydelige zebrastribede skal og trekantede facon. Den betragtes som en invasiv art, dvs. en art der ikke naturligt hører til den danske fauna og som samtidig er konkurrent til vor hjemhørende fauna. Invasive arter anses derfor som skadelige, og for mange arter er der direkte udarbejdet planer for, hvordan de kan bekæmpes. I den sammenhæng er vandremuslingen imidlertid lidt speciel, da dens tilstedeværelse ikke kun er negativ. Muslingen lever nemlig af at filtrere vandet for organiske partikler, og den er dermed med til at rense vandet og få søerne til at blive mere klarvandede til gunst for lyselskende arter herunder mange vandplanter. Men det skal ikke glemmes, at muslingen også har en lang række uheldige sider, bl.a. kan den dække så store områder af søbunden, at den naturlige artsrigdom reduceres betragteligt.
Undersøgelser på Aarhus Universitet har vist, at vandremuslingen har meget svært ved at etablere faste bestande i vore vandløb, så Aarhus Å bliver antagelig ikke i større udstrækning påvirket af bestanden i Stilling-Solbjerg Sø, men om søerne nedstrøms Stilling-Solbjerg Sø - f.eks. Brabrand Sø - med tiden får en bestand af vandremusling, kan kun tiden vise. Her må vi lade naturen gå sin egen gang, for at standse muslingens fremfærd er måske nok ønskelig men næppe realistisk.