Fortsæt til indhold

24 dygtige studerende belønnes med tur til USA

Insero Horsens fejrer 24 naturfaglige talenter fra Vejle, Hedensted, Juelsminde og Horsens Kommune

Samfund
Arkiv

I går aftes fejrede Insero Horsens en gruppe dygtige og ambitiøse studerende fra lokalområdet i forbindelse med den årlige legatoverrækkelse på Horsens Kunstmuseum. De unge talenter kan se frem til en inspirerende studietur til Boston, oplyser Insero i en pressemeddelelse.
Insero Horsens og Familien Hede Nielsens Fond deler hvert år legater ud til lokalområdets største talenter inden for naturvidenskab. Legaterne bliver uddelt til elever, som har klaret sig særligt godt inden for de teknisk- og videnskabelige fag. Derudover har eleverne ydet en særlig indsats i at være nytænkende, konstruktive og ikke mindst gode studiekammerater.
I år har i alt 24 elever fra de lokale gymnasier og erhvervsskoler modtaget et legat. De kan se frem til en inspirerende studietur til universitetsbyen Boston i efterårsferien. Her er blandt andet Turfts University, Harvard og MIT på programmet.
”Sidste års tur til Boston var en kæmpe succes for vores legatmodtagere, og vi har derfor valgt at gentage succesen. De 24 legatmodtagere kan se frem til en inspirerende tur til universitetsbyen Boston, hvor vi blandt andet vil besøge en lang række skoler og virksomheder. Studieturen vil forhåbentlig bidrage til at inspirere de unge talenters fremtidige karriere og videreuddannelse,” siger administrerende direktør i Insero Horsens, Mogens Vig Pedersen.
Alle talenterne bliver medlem af en særlig talentgruppe, som Insero Horsens har oprettet. Her kan de i fremtiden mødes og dyrke det netværk, som gruppen tilbyder gennem nuværende og tidligere legatmodtagere.
”Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud og se universiteterne og ikke mindst opleve stemningen og universitetskulturen,” fortæller Mathilde Guldbæk Arentsen fra Rosborg Gymnasium.
”Det ultimative bliver at besøge MIT, og jeg glæder mig bare generelt til at få en masse oplevelse med hjem i bagagen,” siger Hans Christian Rasmussen fra Horsens Gymnasium.

Årets legatmodtage

Vejlefjordskolen
Maria Leth Friis
Tobias Grønbech


Horsens HF & VUC
Emilie Horne
Stephanie Vildrik


Rosborg Gymnasium
Mathilde Guldbæk
Andreas Simoni Huse


Rødkilde Gymnasium
Andreas Lindhardt
Linda Thomsen


Tørring Gymnasium
Hanne Hovmark Kristensen
Julia Lundsgaard Nielsen


Campus Vejle
Anna Peiner Løvgreen
Rasmus Overgaard


Vejle Tekniske Gymnasium
Caroline Lea Rønberg
Christian Jensen


Learnmark Gymnasium
Mikkel Graulund Jørgensen
Jeppe Valentin Nielsen


Learnmark Tech
Kasper Hauge Jørgensen
Jacob Birkstrøm Christensen


Horsens Statsskole
Nicklas Schjermer Nielsen
Jonas Eisner


Horsens Gymnasium
Kaarunya Mohanathas
Hans Christian Rasmussen


Bygholm Landbrugsskole
Karsten Larsen
Jannie Veefald