Åbent hus i den gamle skole i Tordenskjoldsgade
Arkiv
Den gamle Tordenskjoldsgade Skole i Horsens holder åbent hus og byder på lidt godt til ganen onsdag 14. september kl. 14.00-15.30.
“Mange mennesker har et forhold til bygningen, men måske er de ikke helt klar over, hvor meget der egentlig foregår derinde nu. Derfor har vi arrangeret en uhøjtidelig dag, hvor folk kan gå ind og ud, som de nu har lyst til,” siger afdelingsleder Lone Krarup i en pressemeddelelse fra Horsens Kommune.
Bygningen rummer i dag mange forskellige tilbud til voksne med handicap, sindslidelser, indlæringsvanskeligheder eller andre udfordringer. Flere hundrede borgere har deres gang i den gamle skole på Tordenskjoldsgade 23.